Spørgsmål eller andet. Kontakt os endelig på mail eller telefonisk.
Tlf.: +45 2625 6469 eller +45 2094 9074
Send os et par linjer herunder, eller direkte på: mail @ k2brothers.com
[contact-form-7 id="237" title="Kontakt"]Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med tekstbureauet TEXTA ApS.
Har du en hjemmeside eller webshop, som ikke er til at finde på Google, skyldes det måske dine
tekster. Google er nemlig meget opmærksom på din sides tekstindhold, når den vurderer, hvorvidt
du fortjener en fornem plads på side 1 eller en kedelig placering på de bagerste rækker. Men
hvordan laver man egentlig søgemaskineoptimerede tekster (forkortet SEO tekster), som baner
vejen til bedre placeringer på Google? Det kigger vi nærmere på i dette blogindlæg. Vil du læse
mere om emnet, har vi skrevet om SEO tekster på vores hjemmeside.
Den absolut vigtigste huskeregel, du skal have in mente, når du skriver SEO tekster, er, at du
skriver til mennesker – ikke maskiner. Google kan efterhånden godt gennemskue, hvis indholdet
på din hjemmeside eller webshop er knap så godt. Om du har en søgeordstæthed på 2% eller
mere eller mindre, er som udgangspunkt ikke afgørende i forhold til dine placeringer. Giver
indholdet ikke mening, smutter kunderne igen ret hurtigt – og er der noget, der er alarmerende i
Googles øjne, er det en lav dvæletid, som er den tid, dine kunder bruger på din side, før de hopper
videre.
Jo længere de bliver, jo bedre. Google lever af et levere brugbare søgeresultaterne for sine
brugere, og derfor er det vigtigt, at du altid har din målgruppe i tankerne, når du skriver dine
tekster. Giv dem de oplysninger, de leder efter og har brug for – det er ikke bare godt for dine
konverteringer, men så sandelig også for dine placeringer i de organiske søgeresultater.
Selvom du er et naturtalent foran tastaturet, er det vigtigt at iagttage de mest grundlæggende
”spilleregler”, inden du giver dig i kast med skriveriet. Dine over- og underoverskrifter (titltetags) er
et eksempel herpå. Google er særdeles opmærksom på dine H1’ere og H2’ere, som jo netop
forklarer, hvad din tekst overordnet set drejer sig om. Sørg derfor altid for, at dit søgeord fremgår
af minimum én af disse. Det er desuden en rigtig god idé at sikre, at dit primære søgeord kommer
forholdsvis tidligt i selve brødteksten, da dette også er medvirkende til at understrege din teksts
fokus. Interne links er ligeledes en rigtig god måde at hjælpe Google med at forstå din sides
struktur og give dine kunder muligheden for at finde lige netop det, de leder efter.
Når du får en gave, handler en del af oplevelsen også om indpakningen. Når vi taler SEO tekster
og tekstforfatning generelt, skal du også tænke over, hvordan du fx serverer dine kategori- og
produktbeskrivelser. Sørg for at lave en simpel struktur og hold dig til den. Hav en skabelon til
kategoritekster, en anden til produktbeskrivelser og en tredje til fx blogindlæg.
Tænk gerne i korte sætninger og afsnit. Gør det let at fordøje og let for øjet, så dine læsere ikke
skal igennem en roman for at vide, at de kan få skoene i blå, størrelse 42 og med ekstra
snørebånd til. Afslut altid med en opfordring til handling (CTA – Call To Action). Gør det nemt og
bekvemt at købe eller kontakte jer for et tilbud – fx via en kontaktformular.
Det lyder en anelse teknisk, men bare rolig – det er ikke raketvidenskab. LSI-ord er kaldes også
relaterede søgeord. Det betyder helt konkret søgeord, der relaterer sig til det egentlige søgeord, du
gerne vil skrive om. Det er kort fortalt alle de omkringliggende ord, der er med til at forklare og
beskrive dit produkt.
Sælger du kjoler i din webshop, kan relaterede søgeord være ”lange kjoler”, ”korte kjoler”,
”sommerkjoler”, ”gallakjoler”, ”nederdel” eller noget helt sjette. Altså ord, der relaterer sig til
produktet. I det store og hele handler det blot om at hjælpe dine kunder godt på vej, og ved at
benytte dig af værdiskabende og relevante ord hjælper du Google med at forstå, hvad der er på
siden.
Hvor lange skal dine tekster så være? Undersøgelser viser, at længere tekster som udgangspunkt
klarer sig bedre i søgeresultaterne, men klap lige hesten, inden du sætter dig foran tastaturet for at
skrive 1.000 ord om dine fantastiske produkter. Det handler nemlig om at holde indholdet relevant
og spiseligt – går du på kompromis med kvalitet eller brugervenlighed, risikerer du, at det har den
modsatte effekt. Mange af os bruger i dag mobilen til at handle på nettet, og bliver vi mødt af en
mur af tekst, er der mange, som hopper videre. Det er gift for dine organiske placeringer, så drop
fyldord og fokuser på det, der skaber værdi for din målgruppe.
Vi anbefaler som udgangspunkt 500 ord til kategoritekster og mellem 100 og 300 ord pr. produkt,
men kan du skrive mere og holde det relevant, skal du naturligvis ikke holde dig tilbage.
26 25 64 69